Puritanerne og andre essays


af marco_hanuman, the blogger

De rene

Du skal skamme dig, det er din skyld, og du skal frygte.
Vi er de rene, og vi mener, at vi har meget at skulle have sagt.
Lad være med at modsige os, eller vi melder dig til puritanergarden.

Korrekthed ligger os på sinde, alt andet må vige.
Vi har transformeret retfærd til korrekthed, og nu findes der kun korrekthed.
Korrekthed har et stort potentiale indenfor renvaskning af snavsede moralsæt.
Vi bryder os ikke om ordet tyranni, da vi mener, at ordet korrekthed er mere korrekt.

Straf er os ikke fremmed.
Straffen bærer lønnen i sig selv.
Vi arbejder hen imod en mild form for dødsstraf.

Vi er på ingen måde umoderne.
Vi bærer ikke knold i nakken, vi har den blot et sted mellem ørerne.
Vi holder meget øje med, hvad andre foretager sig.
Vi blander os gerne i, hvad andre foretager sig eller ikke foretager sig.

Vi har intet imod perverteret kønslighed - bare den er puritansk svanemærket.
Vi har ingen problemer med massemord – blot det er udført med rette sindelag.
Vi har ej heller noget mellemværende med frihed – så længe der er fuld kontrol over den.

Vi findes i adskillige varianter, røde gule, grønne og blå.
Vi har frihedsgudinder, hammer og segl, halvmåner og kussetegn.
Vi interesserer os især for udøvelsen af social kontrol.
Vi har skabt ingeniørakademier for vore subjekter og efterabere.

Vi er de rene, og vi føler os kaldet til at kaste den første sten såvel som de efterfølgende.
For den rene er alting rent – skulle vi komme ud i noget snavs.
Lad være med at kaste sten tilbage, for så bliver vi TOTALT! hysteriske.

Vi er moralens svar på belgisk øl. Double, Tripel, Quadrupel.
Hvad med Quintupel og Sextupel? - kun det latinske tælleapparat sætter grænsen for lagkagemoralens etagebyggeri.
Hvad vi undsiger, gælder kun for den undsagte, ikke for undsigeren.
Adlyd hvad mor og far siger, regn ikke med hvad de gør.

Vi er er de rene, vi er skammens, skyldens og frygtens mestre.
Terror er en del af den samlede pakke.
Vi udøver kun ren terror med rene motiver.
Ren samvittighed har vi ikke brug for, da den slags anakronismer er afskaffet.

Frygt ikke, blev der skrevet - hvilket vi skyndsomt retter til frygt endelig.
Som puritanere nærer vi konstant frygt.
Alle andre skal derfor gøre det samme, så vi ikke bliver kvalt i vores egen frygt.

Vi arbejder hen imod en mild form for dødsstraf


Undskyld – et nedslidt ord

Undskyld er et misforstået ord. Folk har glemt, hvad ordet betyder. Det gælder både den, der tiltales med undskyld og den, der fremsiger undskyld.

Undskyld betyder: Fritag mig fra skyld af den årsag, at jeg ikke var mig bevidst, at jeg pådrog mig skyld. Sagt på en anden måde: Det var ikke min vilje. Hvad jeg gjorde, var ikke ikke min intention. Årsagen var en tilfældighed, en ubevidst reaktion, en klodsethed. Blame it on the Boogie.

Underforstået ligger der i udsagnet: Jeg kom lige til det. Du kunne ha’ gjort det samme. Men grundet menneskets projicerende natur er det ofte svært at gennemskue andres intentioner. Hvad er intention og hvad er reaktion og tilfældighed?

Helt tydeligt bliver det, når en eller anden person kommer hen til dig og forlanger en undskyldning. Hertil burde man sige:
Ja, det må du meget gerne, hvorefter vedkommende selvfølgelig siger noget i retning af: awabaa!? med åben mund og polypper.
Ja, det er jo dig, der skal undskylde mig. Det må du vældig gerne, for jeg var skam ikke ude på at være grov.

Og hvad nu hvis nogen helt bevidst har gjort sig umage for at fornærme eller skade en anden? Her ville en undskyldning fra den skadesramte være lige så absurd, for vedkommende er jo netop skyldig.

Man kan til nød forstå den fulde ordlyd: Det må du undskylde. Men at sige Undskyld! i sig selv er jo en ordre. Man kunne lige så godt sige: Så undskyld dog for helvede, din kadaverdasker!

Så, sagt på en anden måde: Det er den forurettede, der skal give en undskyldning til foruretteren. Men der er åbenbart en konvention om, at foruretteren skal tigge og bede om det først. Deraf ordet.

Eller hvad med høflighedsformularen: Undskyld mig, men kunne du ikke sige mig, … Er det ikke lidt voldsomt at bede om at blive undskyldt blot fordi, man spørger om vej? Det burde helt erstattes af vendinger som: Et øjeblik, om forlov. Kunne jeg spørge dig, om … Bortset fra ordet forlov, som folk under 30 ikke forstår, fordi det er et ’truet ord’.

Hvor kommer i øvrigt al den skyld fra? Jeg er næsten 100 på, at de gamle nordboere ikke gik rundt og sagde den slags sludder. En så masochistisk skyldsbevidsthed er næsten med garanti en kristen opfindelse.

Der er i historiens løb sket en forveksling af at blive undskyldt og at underkaste sig. Den forurettede person forlanger underkastelse som kompensation for sin forurettelse.

Nåmen, nu må I have mig undskyldt, for jeg skal videre til det næste emne.


Antropomorf bestiarium

Hvornår har du sidst set en kvabodder? Der kan du selv se, for det er en truet dyreart.
Den er lige så sjælden som klaptorsken. End ikke EU’s fiskekvoter har kunnet redde den sjældne fisk.
I fugleverdenen kan nævnes den sjældne pikugle. Dens nært forestående udryddelse skyldes uden tvivl, at der ikke er flere naturlige huller at bo i.

Bestanden af brilleaber synes rimelig konstant.
Linselus er der til gengæld rigeligt af. Her kunne der godt trænge til lidt skadedyrsbekæmpelse.
Det samme gælder for hofsnoge og andre slimede reptilformer.

At være søn af en tæve og en baggårdskat er helt til rotterne.
Man må være en ørn til at holde sig glat som en ål, hvis man ikke skal gå helt i hundene.
At slå halv skade er noget dyrplageri.

Mappedyr, børshajer og kontorsild holder abegilde med sofadyr og fadbamser.
Da han i en tanketorsk kaldte hende for en smatso og en dum gås, fik hun en hønserøv, og han fik en kindhest.
En bogorm og læsehest med æselører var en stædig dromedar og måtte tage en hestekur.

Gelænderlærker: betegnelse for kvindelige kirkesangere kvidrende fra pulpituret.
Forsøgskaniner: forbrugere af medicinske præparater, der påstås at være afprøvede.
Stemmekvæg: synonym for den demokratiske fårerace. Sml. kanonføde.
Turtelduer: amerikanske post-teenagere, der knepper på bagsædet af en bil.
Strandløve: promenerende mandlig ekshibitionist, der prøver at score sild og labre larver.
Papirtiger: uha, der blev vi bange!
Papand: der blev vi knapt så bange.
Tanketorsk: et stilbrud.


Truede ord

Vi skal ikke her jokke for meget rundt i den allerede søndertrampede grød.
En kortfattet repetition af de store, truede ord vil dog være på sin plads. Her uden uddybende forklaring af deres grad af truethed.

Ære
Værdighed
Ædel
Nation
Sandhed
Slægt/Æt
Samvittighed
Modersmål/fædreland
Mandighed/kvindelighed
Hæder(lighed)
Tro(værdighed)
Ansvar
Skønhed
Folket – i bestemt bøjning
Gud

Der er en grund til, at de Store Ord er uddøende. De er blevet karaktermyrdet. Et ideologisk projekt så dem som værende i vejen for sin fremadskriden. Projektet, der både var filosofisk, politisk og socialt, startede med at implantere sine egne ord, hvorefter projektet lagde de gamle ord for had. Projektet skabte et nysprog i erkendelsen af, at ord er i stand til at være krigsførende enheder:

Revolution (statskup med folket som gidsel)
Frigørelse (bekvem uansvarlighed)
Ligestilling (jantelov)
Broderskab/søstersolidaritet (frimurerterminologi)
Klimapolitik (politiseret videnskab)
Social konstruktion (det, man siger, skaber man selv)
Dekonstruktion (fjern kon)
Moderat oprør (godkendt terror)
Humanitær intervention (folkemord med feel-goodness)
Ansvar for at beskytte (R2P - folkemord med feel-goodness)
Ikke-regerings-organisationer (NGO'er, agenter for globalfascismen)
Social retfærdigheds-krig (kulturdestruktivisme)
Racisme (det, man siger, er man selv)
Antisemitisme (det, man siger, er man selv)
Opium for folket (det, man siger, skaber man selv)
Økonomiske hestekure (udplyndring af nationer)

Disse ord er bedrageriske. De har opbygget en aura af selvhøjtidelighed omkring sig. De laver røg og gas og går med hat og blå briller. Denne type ord er forfattede i modsætning til de store, gamle ord, der er opstået de profundo med omtanke og reflektion i tidernes morgen og slidt runde som sten på stranden af utallige generationer. De gamle ord er bærere af sandhed - et ifølge verbalbedragerne ny-hedensk ord.

Lad os i stedet for de højrøvede verbale opkomlinge, hvor der kommer betændelse ud, når man trykker på dem, finde et par mindre og oversete truede ord. Her er blot et skønsomt udvalg på tre ord – i dagens anledning:

Almenhed/almenvælde
Almindelighed er at mindes, at ihukomme alle. Almen er et oldnordisk/germansk udtryk. Med vokabulariet udviklet af franske filosoffer i starten på det store kulturdestruktive projekt, blev almen til et skældsord. Ligesom folket, populos, the people blev til pøbelen, den foragtelige størrelse.

Almenvælde er det modsatte af oligarki, som er dagens og tidens styreform. ’De Bedste’, oligarkerne, foragter folket, og deres sprogbrug viser det med voldsom tydelighed. Oligarkiet styrer de foragtelige masser (af en del af oligarkiet kaldet goyim) ved at implantere deres giftige demoralisering, så de laveste instinkter kommer til orde. Dette er perversiteternes styresystem.

Når de få styrer de mange på vegne af de mange og via de mange, findes der ikke længere almenvælde. Et andet ord er plutokrati. Husk, at Pluto var gud for dødsriget.

Hævdvunden
Hævd, høved, høvedsmand, hoved.
At vinde hævd, var at vinde retten. Retten til et sted, brugsretten, en titel, et privilegie. Ikke ved at hugge hovedet af andre, men ved at have gjort sig fortjent til det og ved, at andre anerkendte og accepterede det.
Igen et udtryk for den stabilitetens rodfæstede og landfaste verden.

I modsætning til det, er der den flydende verden, Søens Imperium, hvor intet er hævdvunden og alt kan stjæles. Man vinder ikke hævd = respekt, man letter anker med sit bytte og er snart over alle vande. Revolution er et anglo-amerikansk, søimperialt tankesæt og udgør i dag den største trussel mod menneskeheden. At vinde en krig er ikke det samme som at vinde hævd. Krig fremmer ikke respekt, krig fremmer frygt og underkastelse.

Fønikerne beherskede verdenshavene i præantikken. Deres venetianske udpost beherskede det andet flydende element, likviderne. Der ligger en maritim lov til grund for vores retsvæsen, tydeligt i vokabulariet i angelsaksisk retsvæsen, men også i, hvad der kaldes romersk lov. Venetianerne skabte det hollandske bankvæsen, The City of London og Wall Street.

Hævdvunden ret er en irriterende sten i skoen for venetianernes arvtagere, og derfor søger de at nedbryde enhver sådan naturlig ret. En nation er et system af hævdvundne rettigheder, derfor skal nationerne nedbrydes. Familien, slægten og traditionen består af hævdvundne rettigheder. Retten til at bebo et stykke land, ejendomsretten, er gradvist blevet undergravet i revolutionernes tidsalder. ’At hævde sig’ har ikke altid været et nedsættende begreb.

Kulturdestruktion går altid målrettet efter de stabiliserende faktorer blandt mennesker. Alt skal flyde i stormfuldt kaos, ifølge søimperialisterne.

Hustru
Hus-tro, husets sandhed (true), en kvinde, der er tro mod huset, mod sin mand, sine børn og sin familie. En i alle henseender lovprisningsværdig skikkelse, men i kulturpervertismens uhellige navn er en sådan samfunds- og livsbevarende personlighed og institution et oplagt mål for karaktermord, foragt og nedgørenhed. Ligesom husbonden/husfaderen, der altid har ofret sig og om nødvendigt sit eget liv for at beskytte og opretholde sin familie, blev hustruen og hendes familiære skaberværk hånet og lagt for had af puritanske feminister, der kaldte kvinden, der var tro mod sit hus, alt fra klassefjende, falsk bevidsthed, småborgerlig, reaktionær, ikke-progressiv. De frelste hånesøstre tillod sig på klammeste omklamrende vis at kalde hende for en vildfaren medsøster! Og så havde hun bare at acceptere mord på fostre i frigørelsens navn, for ellers var hun en kvindeundertrykkende kvinde. Ligesom p-pillen, der fuckede seriøst med hendes hormonsystem - for nu kunne hun hore så meget hun ville, uden ansvar.

Kulturpervertørerne vendte alle lovprisværdigheder på hovedet. Det er lykkedes dem vha 100 års ustoppelig ideologisk hjernevask at vride hovedet 180 grader rundt på både mænd, kvinder og regeringer. Skaderne er fuldstændig uoverskuelige, oprydningsarbejdet er et sisyfosprojekt, der kræver hære af socialarbejdere, ufattelige midler og ligeså ufattelige frustrationer. Familier er opløst i et ukendt milliontal. Enlige mødre river sig selv i håret over at skulle være mor og far på én gang. Børn i et ligeså ukendt antal er blevet taget som gidsler og idømt funktionel delvis forældreløshed. Herved er de nu blevet statens ejendom, og den moderne familie er dybt afhængig af statsinstitutioner for at kunne gennemføre deres i stigende grad dysfunktionelle liv.

Dette er nøjagtig, hvad kulturpervertørerne havde i tankerne, da de iværksatte deres store sociale eksperiment. Skulle du være i tvivl, så er dette ikke en antagelse, for vi har det fra pervertørernes egen mund. De har blankt indrømmet det og ovenikøbet med et sjofelt grin om munden.



Kommentarer

Populære indlæg